Selvom ketsjerne var af skrøbeligt træ, blev der gået til stålet, dengang nogle af Sydsjællands første tennisspillere kæmpede om point, partier og sæt på græsset nær Susåen.
Især én familie elskede at serve og slå vinderslag. De bar efternavnet Forchhammer, og op igennem 1890’erne indtog de en så dominerende rolle i dansk tennis, at en sammenligning med Holger Rune og Caroline Wozniacki næsten går an.
I dag er den stærke sportsfamilie stadig godt repræsenteret i Næstved, men det er under i stedet for over græsset. Nemlig på Herlufsholm Kirkegård, hvor man finder adskillige Forchhammeres gravsten side om side ved kirkegårdens højeste punkt.
Den spæde start
Forbindelsen til kostskolen er, at tennisspillerne voksede op på Herlufsholm som børn af skolens rektor Johannes Forchhammer. Han var ansat der fra 1872 til 1892. En tid, hvor fænomenet sport stormede frem. Over alt blev der talt om, hvor sundt det var for krop og sjæl at bevæge sig. Og mange fandt, at den type sport, der involverede noget med en bold, var den sjoveste metode.
I begyndelsen hang Næstved dog lidt i håndbremsen. Det fremgår af en artikel i Næstved Tidende fra 21. juli 1887. Her harcelleres over, at Næstved slet ikke har udnyttet den stigende interesse for sportslivet, herunder tennis. Man var ivrig i starten, hævder skribenten, men man “tabte Modet, tabte Lysten”, så snart der opstod vanskeligheder.
At andre byer var længere fremme med ketsjersporten, fremgår af artikler fra samme avis. Blandt andet omtales, at der i foråret 1887 stiftes en forening i Køge, hvor der tilbydes tennis. Omtrent samtidig får borgerne i Nakskov adgang til tennisfaciliteter.
Klub får eget græs
Næstved kommer dog også med på vognen. Først med improviserede tennisbaner forskellige steder i byen, bl.a. ved Herlufsholms sportsplads. Men i 1894 bliver det mere organiseret, og byen får en egentlig tennisklub. Den hedder Næstved Lawn Tennis Klub. “Lawn” betyder græsplæne. Dermed også sagt, at tennis dengang foregik på græs. Den nystiftede Næstvedklub får en græsbane i Rådmandshaven som omdrejningspunkt. Det sker efter godkendelse fra Herlufsholms rektor Tage Reedtz-Thott.
I en lille turistreportage i Næstved Tidende 11. august 1900 nævnes tennisanlægget. Skribenten er kommet gående oppe fra sygehuset og ser ved stien “en med Staaltraadsfletning indhegnet Plads, hvor der af et lille Selskab Damer og Herrer drives Lawn-tennis-Spil”.
Tennis som kvindesport
Dét med ketsjersvingende damer var på ingen måde et særsyn. Tennis blev tidligt introduceret som en god kvindesport. Bl.a. fordi man kunne dyrke tennis i nogenlunde almindelige klæder. Her var det lidt vanskeligere med f.eks. cykling, hvor den påkrævede siddestilling kunne få kvinderne til at foretrække bukser frem for kjoler. “Paa slig Ukvindelighed indlader sydsjællandske Byer sig aldrig,” skrev Næstved Tidende i juni 1889 i en tydeligt sarkastisk tone.
Tennis passede bedre til de fastgroede normer. Og når man ser på billedet af tennisspiller Emmy Forchhammer fra samme år, er der da heller ikke meget at komme efter. Kraven sidder tæt til halsen, ærmerne når næsten ned til håndleddene, og kjolen dækker anklerne. På en hed sommerdag har en kvindelig tennisspiller sikkert drømt om knap så meget stof på kroppen, men hun måtte bide det i sig. Det lårkorte blev først almindeligt efter Anden Verdenskrig.
Lillebror var Danmarks flugtkonge
Rektordatterens præstationer på en tennisbane synes ikke at have fået megen omtale. Derimod optrådte et par af hendes brødre jævnligt i avisernes spalter. Navnlig Jørgen – Emmys lillebror – høstede stor succes på de danske græsbaner. I årene 1897 og 1898 vandt han det uofficielle danske mesterskab i single (eller ”Enkeltspil”, som det blev kaldt).
Endnu mere dominerende var Jørgen Forchhammer i double. Her stillede han ved flere lejligheder op sammen med en bror, men det var med makkeren Helge Nissen, at han for alvor satte sig på den danske tennistrone. Hele fem DM-guldmedaljer spillede de to sig til i 1890’erne.
Jørgen Forchhammers store force var hans flugtninger. Han var eminent til at tvinge modstanderen i defensiven og afgøre pointene fremme ved nettet. En evne, som også kendes fra senere græsstjerner som John McEnroe og Boris Becker.
Forchhammere på topposter
Jørgens bror Johannes var tilsyneladende knap så velflugtende, men hans hjerte bankede alligevel for elitetennis. Ved den turnering, hvor Jørgen Forchhammer genvandt sin singletitel, deltog han som dommer sammen med en af sine andre søskende (rektoren havde 13 børn!). Johannes var samtidig en seriøs fodboldspiller, og fra 1894 til 1897 sad han på formandsposten i DBU (Dansk Boldspil-Union). Endnu på den tid var tennissporten en del af DBU.
Nok en Forchhammer skal nævnes: Holger. Også han gik fra udøvelse af elitesport til en organisatorisk toppost. Sideløbende med sin lægegerning arbejdede han i 1890’erne som formand for Danmarks Idræts-Forbund. Da han blev valgt, var han blot 31 år gammel. Hans mærkesag var børn og unges adgang til idræt.
Og hvad så med tennisklubben i Næstved? Fik den glæde af det stjernestøv, byen selv havde fostret?
Ikke helt.
Stilstand før medlemsboom
Jørgen Forchhammer og hans brødre var flyttet fra Næstved, da deres karrierer peakede. København blev tennissportens højborg – med KB som den stærkeste klub næsten frem til i dag -, mens fremgangen ude i de sjællandske provinsklubber var mere beskeden.
Men i Björn Borg-æraen rullede en ny tennisbølge over landet. Medlemstallene steg, og Næstved Tennisklub kunne i 1981 udvide med et stort anlæg på Nygårdsvej. Det ligger tre kilometer fra Rådhushaven, hvor der dog fortsat spilles tennis.
På sportspladsen ved Herlufsholm ligger der faktisk også tennisbaner. De er med kunstgræs og blev etableret for blot få år siden. Med disse baner blev ringen på en måde sluttet, for det var netop på Herlufsholms græs, at nogle af 1800-tallets største danske sportspersonligheder slog deres folder, mens de endnu blot var stjerner i svøb.
I Jacob Topsøes bog “100 ting at se – på Sydsjælland og Møn” kan du læse mere om Herlufsholm, det gamle sygehus og andre spændende steder i Næstved!