Der er mange tanker, der ligger til grund for udvælgelsen af lokaliteterne i bøgerne “100 ting at se – på Midtsjælland” og “100 ting at se – på Sydsjælland og Møn”. I forordet til bøgerne er kriterierne kun kortfattet beskrevet. Her vil jeg uddybe lidt.
Den svære udvælgelse
At pege på de 100 mest interessante ting i et område er en kompliceret proces, hvor mange forhold skal afvejes.
Objektiv bliver udvælgelsen ikke. For hvordan skulle man måle én seværdighed op mod en anden? Jo, man kan måske sammenligne eksempelvis museer ved at kigge på besøgstal. Men hvad så med fortidsminder, parker, torve og naturområder? Nogle af de steder kommer der knap et øje. Og alligevel kan de være lige så fine attraktioner som museerne.
Så altså – i sidste ende hviler udvælgelsen på én persons vurderinger: forfatterens. Hvilket dog ikke betyder, at valgene er truffet vilkårligt. Tværtimod.
Tre kategorier
Til “100 ting at se”-bøgerne er de beskrevne steder først og fremmest udvalgt ud fra kategorierne natur, kultur og historie. Der er ikke tale om nogen ligelig fordeling, men kategorierne giver en tematisk bredde og gør, at eksempelvis oldtidsminder og naturområder er repræsenteret, men kun i et vist omfang. Det er jo lidt det, der har været kunsten her: en passende dosering.
Jeg har typisk set det som en styrke, hvis en lokalitet kan placeres i mere end én kategori. F.eks. kan et historisk voldsted, der ligger særligt naturskønt, være foretrukket frem for et andet knap så velbeliggende voldsted. Og et kunstværk med en interessant historie kan være valgt på bekostning af et kunstværk uden.
Jævn fordeling
Geografi er også et vigtigt parameter. I bøgerne er tilstræbt så stor en spredning af lokaliteterne som muligt inden for det beskrevne område. Det betyder bl.a., at selvom områdernes største byer (navnlig Næstved og Sorø) har en høj koncentration af seværdigheder, så handler langt hovedparten af bøgerne om ting, man finder andre steder end dér. Enkelte tomme pletter kan ikke helt undgås. Således er områderne syd for Ringsted og vest for Næstved ret fattige på spændende ting – de to egnes øvrige kvaliteter ufortalt.
Ved udvælgelse af landsbykirker har det været et kriterium, om de har kalkmalerier eller ej. Kalkmalerier er et særkende for Danmarks kirker, i særdeleshed de sjællandske. Malerierne er typisk ældre end inventaret og kan give den enkelte kirke et individuelt, kunsthistorisk præg. En usædvanlig udformning, beliggenhed eller tilblivelseshistorie kan dog også række, til at en kirke kommer blandt de 100 udvalgte lokaliteter.
Eftertragtet natur
For de valgte naturområders vedkommende gælder, at de har en vis “bevågenhed”. Det kan være fra f.eks. Naturstyrelsens eller naturorganisationernes side. Men det kan også blot handle om, at det pågældende område er et populært udflugtsmål. Der må desuden gerne findes oplysninger om, hvordan stedet blev skabt, og hvordan det plejes.
Et sidste kriterie, der skal nævnes her, er, at der skal være adgang til lokaliteten. Det kan være den fulde adgang, som eksempelvis gælder ved en strand, i en skov eller på et torv, hvor alle og enhver må komme uden ret mange begrænsninger. Men mit krav til lokaliteterne kan også være opfyldt, hvis adgangen er betinget af entré og åbningstider. Eller af, at dørene åbnes ved særlige lejligheder (Ringsted Rådhus kan man f.eks. komme ind og se, når der er byrådsmøder, og rytterskolen i Lille Heddinge kan der bookes tid til via Stevns Kommune).
Private huse fravalgt
Men en del bygninger er sorteret fra i den udvælgelsesproces, der blev gennemført i researchen til “100 ting at se”-bøgerne. Det er de bygninger, som er private, og som man ikke må gå ind i. Det kan være smukke, historiske bygninger, jovist, men det er altså en lidt mager oplevelse kun at studere en bygningsfacade. Og dog er der – som det fremgår af bøgerne – gjort enkelte undtagelser.
Se og hør eksempler på udgivelsernes indhold her:
100 ting at se – på Midtsjælland
100 ting at se – på Sydsjælland og Møn