Dengang politikerne ville “tilintetgøre” ikonisk byport

I 2024 er det præcis 150 år siden, at Mølleporten i Stege blev revet ned – hvis det altså havde stået til de lokale politikere!

Nu gik det heldigvis ikke sådan. Men det var umådeligt tæt på.

En illustration af Mølletårnet (i dag oftere kaldet Mølleporten) fra en tid, hvor vejen endnu gik gennem bygningen og ikke udenom, som den gør i dag.

Tårnbygningen menes at være opført i slutningen af 1400-årene og er altså fra middelalderen. Som man kan læse i bogen “100 ting at se – på Sydsjælland og Møn” er bygningen den ene af kun to bevarede middelalderlige byporte i Danmark – den anden står i Faaborg. Men havde byrådets beslutning i 1874 stået ved magt, så havde der altså kun været porten i Faaborg tilbage i dag.

“Mølletaarnets Skjæbne er nu afgjort,” kunne man læse i Næstved Tidende 7. januar 1874. Og så beskrev avisen baggrunden for beslutningen, som var, at staten “ikke kunde bidrage til Vedligeholdelse af Taarnet, med mindre Kommunen vilde afstaae til Staten til evig Arv og Eie Taarnet og Pladsen.”

Disse betingelser kunne byrådet ikke leve med, og da det ville koste 700 rigsdaler at restaurere det på det tidspunkt noget forfaldne porttårn, faldt valget på en nedrivning.

Artiklen slutter dog med den oplysning, at der var sat en underskriftsindsamling i gang for at forhindre nedrivningen. Og dette initiativ skulle vise sig både populært og effektivt.

For det første førte det til, at der i privat regi blev skaffet et pengebeløb, der rakte til restaureringen af den ikoniske bygning.

For det andet sagde indenrigsministeriet, der skulle give tilladelse til nedrivningen, nej til kommunens anmodning. Som der står i Aarhus Stiftstidende fra februar 1874, ville ministeriet ikke medvirke til, at “den mærkelige, til Byens ældre Historie knyttede Fortidslevning, den besidder i det ommeldte Mølletaarn, bliver tilintetgjort”.

Om ministeriets svar var en udløber af den folkelige protest, fremgår ikke af artiklen. Men Aarhus-avisens egen holdning til sagen var klar. I omtalen står der til sidst: “Det er glædeligt, at Indenrigsministeriet paa denne Maade har værnet om Byens sande Interesser imod et Fleertal i Byraadet, der har viist saa liden Sands for de historiske Minder.”

Mon ikke også de fleste i nutiden vil sige, at byrødderne tog fejl dengang.

Omvendt må man også erkende, at det er dyrt at restaurere århundredgamle bygninger. Mange restaureringsprojekter ville ikke kunne lade sig gøre uden bidrag fra landets store fonde. Det gælder også den seneste restaurering af den gamle byport i Stege – et arbejde, der kostede et tocifret millionbeløb.

I “100 ting at se – på Sydsjælland og Møn” kan du som sagt læse mere om bygningsværket og ikke mindst den byvold, som det indgik i, og som stadig er et imponerende anlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *