Hovedvejen mellem Sorø og Slagelse er snorlige, og nogle ville måske endda sige, at den er kedelig. Men det er nok fordi de overser, at den er rig på fredede fortidsminder.
Ikke noget med gravhøje eller dysser. Nej, fortidsminderne langs vejen er tilhuggede stenpæle med inskriptioner, alle yngre end 300 år. Fra Albertikrydset i Sorø og til enden af Smedegade i Slagelse er der hele 19 af dem, dvs. tre pæle pr. to kilometer.
For de flestes vedkommende er der tale om pæle, der angiver afstand. Det kan være afstanden til den nærmeste tilsvarende pæl, eller det kan være afstanden til et bestemt startpunkt. Pæle, der er fra 1800-tallet eller ældre, kaldes milesten, fordi de angiver afstand i den daværende måleenhed mil. De nyere kaldes kilometersten.
Når man besøger stenene, vil man se, at pælene er meget forskellige i størrelse. To af dem er obelisker på flere meters højde. De er udhugget af marmor og fra en tid, hvor man virkelig prioriterede at gøre milepælene store og flotte. I bogen “100 ting at se – på Midtsjælland” kan du læse om marmorpælen i Sorø. Den er blandt de bedst bevarede i Danmark.
Men det er langt fra alle milesten, der falder lige så meget i øjnene. Flere er så små og anonyme, at man kun vil opdage dem, hvis man ved, hvor man skal kigge. Ved Smedegade 57 står en sten fra Christian den 7.’s tid. Den er kun en meter høj og udstråler slet ikke marmorpælenes elegance. Ud over kongens indhuggede monogram viser stenen afstanden 11,75 mil fra København.
En helt særlig kategori af fredede vejpæle er vildtbanepælene. Dem står der to af ca. 1 kilometer sydvest for Haverup. Vildtbanepæle havde ikke til formål at angive afstand. De skulle derimod vise afgrænsningen af de kongelige jagtområder. På den nordlige af pælene ved Haverup lyder indskriften: “F 5 // ANDT // VOR // SKOV // AWB // 1761 // N 26”. Det står for, at pælen er sat op i 1761 og angår Frederik den 5.’s jagtdistrikt i Antvorskov. Læs mere om vildtbanepæle i bøgerne om Midtsjælland og Sydsjælland.
Den ene af stenene langs Sorø-Slagelse-vejen er ikke fredet. Det kunne den ellers godt være, for dens historie er ganske dramatisk og gribende. Stenen blev rejst til minde om lektor Jens Albert Sørensen Ibsen , der blev myrdet i 1944 som svar på et stikkerdrab. Han havde ikke lagt sig ud med besættelsesmagten, men blev formentlig udvalgt som offer, alene fordi han var en afholdt skikkelse i Slagelse. Den nederste linje af inskriptionen (som i øvrigt godt kunne trænge til en opmaling) lyder: “Offer for tysk terror”.
